Velkommen

Vi kan alle opleve svære perioder gennem vores liv, det er en del af det at være menneske. Netop derfor kan vi også alle få behov for at søge hjælp eller sparring hos en professionel.

Jeg hedder Sissel Hundahl og er uddannet psykolog med privat praksis i Thisted, Nordjylland. Jeg tilbyder samtaler til unge og voksne, individuelt eller som par. 

Som psykolog kan jeg hjælpe dig, med at finde og udvikle personlige ressourcer og potentialer til at leve et liv i overensstemmelse med dine ønsker og værdier.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Psykolog Sissel Hundahl

Det kan jeg hjælpe med

Individuel terapi

Jeg tilbyder individuel terapi til unge og voksne – eksempelvis personlig udvikling og identitet, sorg, stress, sygdom eller familiedannelse.
Læs mere

Parterapi

Parterapi er til jer, som sammen ønsker at overkomme problemer og forhindringer i jeres parforhold.
Læs mere

Familiedannelse

At blive forældre og skabe en familie kan være svært. Udfordringerne kan være relateret til ufrivillig barnløshed, graviditetstab eller udfordringer i jeres nye rolle som forældre. 
Læs mere

Hvorfor tale med en psykolog?

Der er mange gode grunde til at tale med en psykolog. Desværre får mange ikke rakt ud, eller også kommer de i gang for sent. Ligesom med dit fysiske velbefindende, er det bedre at tage tingene i opløbet.

I terapien tager vi udgangspunkt i lige netop dét, der fylder hos dig og det kan være alt fra stort til småt. Det kan være, du føler dig ensom, stresset eller du ikke helt ved hvor du hører til. Det kan også være, du ikke helt kan sætte ord på, hvad det er der fylder i dig. Du mærker blot, at du ikke er glad. 

Det er vigtigt at understrege, at man ikke behøver at være syg, for at have gavn af psykologsamtaler. Faktisk er det mit håb, at vi bliver bedre til at række ud efter hjælp i tide. Alt for ofte oplever jeg at vi negligerer vores mentale velvære, at det vi oplever ikke er ”nok” til at tale med en psykolog.

Jeg kunne ikke være mere uenig. I samtalen med mig er intet for småt, rigtigt eller forkert. Sammen taler vi om det du oplever og vi arbejder på at gøre livet mere meningsfuldt for dig.